I 1959 rejste Jacob og Sophia Sode  fra Danmark til Australien og derfra op til Ialibu (Yalibu) i højlandet på Papua Ny Guinea – verdens næststørste ø lige nord for Australien.

      Bjerget Ialibu (Yalibu) er ca 8500 fod højt. Det ligger i et plateou i det sydlige højland af Papua New Guinea ca. 2500 m over havets overflade. Der var en patruljestation, som i sin tid blev anlagt og bemandet af officerer fra Australien og Ny Guinea. De anlagde også en landingsplads for små flyvemaskiner. Denne patruljestation kaldes også for Ialibu. Klimaet er ret fugtigt og køligt, men det bliver aldrig vinter eller sne, for stedet befinder sig ganske nær ækvator. Der ligger en hel del små landsbyer spredt ud over det ret store plateau. En af dem hedder Togobugu, nær ved foden af bjerget, og det var her ‘Gospel Tidings Mission’ påbegyndte arbejdet sidst i 1950’erne. Familien Sode kom dertil i febuar 1961. Her blev der bygget skoler, kirker og en lille medicinklinik. I årenes løb er der kommet lokale ældste i menigheden, og der er lokale lærere og lærerinder. Fra ca. 1960 blev ‘Gospel Tidings Mission’ eller Ny Guinea Missionen, som den hedder i Danmark, et af de midler, som Gud brugte til at bygge et kirke-samfund, en skole og en klinik. Detaljer og vidnesbyrd om, hvad Gud har gjort, kan findes i: “’Det Smager af Gris’, sa’ Manden.” af Jacob Sode.  

      Gennem årene siden da, har Ialibu udviklet sig til et vigtigt center for hele regionen med flere folkeskoler og ungdomsuddannelser – sponsoreret af både  missionen og regeringen  – det er ca. 2.000 studerende. Man taler om at bygge et universitet i Ialibu i de kommende år, og det vil også blive  til en ny missionsmark. Regeringen har besluttet, at man i skolerne skal undervise alle de små børn på det lokale sprog de første 3 skoleår i landsbyen, før de bliver sendt til statsskoler for at lære engelsk, som er hovedsproget på Ny Guinea. Det giver selvfølgelig en god mulighed for at lægge en solid grundvold i kistendomsundervisning for de små. Dette har vist sig at være et middel til at gen-evangelisere og nå ind i de mange hjem, hvor mennesker har hørt Guds ord prædiket men siden har forladt eller glemt vejen.

 Materialisme tager mere og mere fat som kontakten til omverdenen udvikler sig. Plantager, landbrug, transport og butikker, åbne markeder og lignende kommer til landet. På grund af de mange og forskellige kulturer og traditioner i regionerne i PNG og de sproglige udfordringer (der er ca. 800 sprog og dialekter) har regeringen svært ved at skabe passende uddannelse på et rimeligt niveau. De unge bliver ikke klædt uddannelsesmæssigt på, så nationen kan udvikle sig, levere lægelige ydelser på et minimumsniveau, skabe  infrastruktur som grundlag for socioøkonomisk vækst og etablere en national samlet identitet.

 I dag er Papua Ny Guinea et udviklingsland, som kæmper med at få kontrol med de mange udenlandske virksomheder, som er ude på at udnytte landets rige naturressourcer. Den enorme kløft mellem rig og fattig har skabt et miljø af vold og kriminalitet, som kirken kæmper for at give et svar på. Endvidere er der store problemer pga. den høje arbjdsløshed blandt de unge, manglende skoler for videregående uddannelse, narkotika og alkohol. På trods af disse store udfordringer, virker Gud, og Han har rørt ved mange unge. En ny vækkelse ved Koromi Gospel Church på missionstationen i Ialibu er et vidnesbyrd om, at han er svaret på livets problemer, uanset hvor store de er.

Bed for Ialibu